Onsdag var jeg til skrivemøde I Aalborg. For det var jo onsdag, og der er alle møder. Her var vi så heldige at få besøg af Viggo Steincke. Han havde sit kamera med og tog nogle billeder af os der havde lyst til det. det var en spændende oplevelse og han virkede til at vide hvad han lavede. Tak til ham for indsatsen.
Han var også med til mødet hvor jeg kom til at sætte et mål for denne blog. Skrivegruppen I Aalborg snakkede for en måned siden om mål, men jeg nåede ikke det, jeg havde sat mig for (ret hele min bog), så jeg ville sætte et andet: jeg skulle gerne lave et blog opslag hver uge de næste fire uger. Jeg er endnu ikke sikker på, hvad de skal handle om, da de fire uger jo ikke er gået, og jeg kan bedst lide at skrive om de ting, jeg laver. Så der har bare at ske noget spændende i den nære fremtid.
Men det gør der jo også! Den første weekend I Juni er der fanstasticon I København, og jeg glæder mig meget til at komme over og se, hvad de har fundet på denne gang. Jeg skal selv have mig en god snak med C. A. Wolters, og jeg håber da, at folk har lyst til at høre to kvinder snakke om nekromantik. Jeg er oprigtigt spændt på, hvor vores samtale vil føre os hen, og hvor dystre vi kan blive, inden vi skræmmer publikum. Er man i området, synes jeg da, at man skal kigge forbi. Og er man ikke I nærheden, skal man kigger forbi alligevel. Transport lyder som et “jer-problem”.
Den weekend tager jeg af sted sammen med 3 andre, Christine, Daniel og Jesper. Så det bliver nok dem der kommer flest billeder af fra turen. Men jeg skal da ikke se mig for god til en selfie eller to. Vi tager den legendariske Kombardo Express sammen og har værelse på det billigste hotel, vi lige kunne finde. Alle ting er på plads, undtagen hvem der skal sove I overkøjen. Og så må jeg hellere huske nattøj. Eller? 😉
Det er også lige omkring nu, at jeg får svar på om Science Fiction Cirklen kunne lide den novelle, jeg sendte ind for nogle måneder siden. Man er jo lidt spændt. Og ikke engang kun på mine egne vegne. Jeg skrev I en gruppe, hvor vi hjalp hinanden med hinandens noveller, og jeg er spændt på om de andre får deres med. Jeg håber det.
Tis, du arbejder rent faktisk mod dit mål. Så må vi andre jo følge trop for ikke at komme i dårligt lys. Hvad er forresten problemet med dårligt lys, hvordan kan lys være det? Giver det kvalme, er det svært at læse i? Det må være det sidste - dårligt læselys er det værste! Hvorfor sætter du os i dårligt læselys? Hvis jeg var bogstaver kunne du knapt nok se mig, og tænk nu hvis jeg var vigtigt at læse 🤔